Himmerland Boligforening har Danmarks dejligste hjem
I Magisterparken i Aalborg ligger Danmarks dejligste hjem. Her bor ægteparret Ole og Kirsten Jacobsen i en af Himmerland Boligforenings almene boliger.
Fredag den 17. november 2017 blev Danmarks dejligste hjem kåret i tv-programmet af samme navn, som BL (Danmarks Almene Boliger) og tv-stationen DK4 har lanceret. Her løb ægteparret Ole og Kirsten Jacobsen på henholdsvis 80 og 74 år med flest stemmer fra deltagerne i Almene Boligdage og vandt således æren og præmien på 15.000 kroner. Et godt naboskab, en god udsigt og ikke mindst en af Himmerland Boligforenings boliger i Magisterparken i Aalborg var det, der skulle til for at blive lykkelige og have Danmarks dejligste hjem.
Tidligere kom ægteparret fra et 1.100 kvadratmeter stort hus, der samtidig var et lille hotel, som konstant havde mange praktiske forpligtelser. Nu bor Ole og Kirsten på 12. etage i en bygning med både gæsteværelser, festsal og folk til at klare de praktiske gøremål. Samtidig har de også andre pensionister omkring sig, og de kan således nyde godt af hinandens selskab og sammen deltage i aktiviteter som seniorklubben ’’Griffen’’, vinsmagning og modeopvisning.
Tv-programmet har kørt siden begyndelsen af oktober, hvor tv-værterne Mik Schack og Anne-Vibeke Isaksen har besøgt de nominerede. I finalen konkurrerede Ole og Kirsten med tre øvrige finalister, der havde hjem i henholdsvis København, Nakskov og Bogense.
Søger du en seniorbolig?
Bliv medlem af Himmerland Boligforening i dag og begynd din søgen.
-
Meld dig ind
-
Vælg dine
ønskeboliger -
Velkommen
indenfor